Priser, pakker og betaling
Deltager med eget værelse: 11.500 kr.
Deltager på delt værelse: 9.500 kr. pr. person. Gælder for to deltagere, der tilmelder sig sammen og ønsker at dele værelse.
Deltager + medrejsende: 17.000 kr. i alt. I deler værelse. Den medrejsende får samme inkluderede ophold og fælles oplevelser som deltageren, men uden medlemskab og træning hos Bang Tao Muay Thai & MMA.
Prisen inkluderer: 14 overnatninger på Muchshima House; eget badeværelse; transfer til og fra lufthavnen; morgenmad på hverdage samt fælles morgenmad den første lørdag; Welcome Dinner; Farewell Dinner; 14 dages all-in medlemskab hos Bang Tao Muay Thai & MMA for deltagere; én privat fællestræning kun for ThaiCamp-deltagere; 2 mountain hikes; VIP-billet til et professionelt Muay Thai-event.
Flybilletter er ikke inkluderet. Frivillige aktiviteter og udflugter, som ikke er inkluderet i pakken, betales separat.
Din plads er sikret, når din tilmelding er bekræftet, og du har betalt 4.500 kr. i depositum. Herefter bliver du tilføjet campens Messenger-gruppe.
Restbeløbet betales senest 1 måned før campen starter. Ønsker du at betale i rater, kan det aftales individuelt med Jim.
Der er ingen fast tilmeldingsfrist. Tilmelding er mulig, så længe der er ledige pladser og mulighed for indkvartering.
Der er maksimalt 20 deltagere på en ThaiCamp.
Campen gennemføres ved minimum 7 betalende deltagere. Vi anbefaler derfor, at du venter med at købe flybilletter, indtil du har fået besked om, at campen er endeligt bekræftet.
Unge deltagere
ThaiCamp har som udgangspunkt en aldersgrænse på 15 år, og unge på 15–17 år kan deltage med skriftligt samtykke fra deres forældre/værge.
Det er muligt at tage med uden sine forældre, men det er vigtigt for os, at både den unge og forældrene føler sig trygge ved rejsen.
Overvejer du eller dit barn at deltage i ThaiCamp, er I meget velkomne til at kontakte Jim allerede inden tilmelding. Her er der mulighed for en personlig og uforpligtende snak om rejsen, opholdet og de spørgsmål, I måtte have.
Forud for campen vil der altid være personlig kontakt mellem Jim og forældrene, så rejsen kan tales igennem.
Under opholdet er Jim tilgængelig, hvis den unge får brug for hjælp eller råd – eksempelvis ved sygdom eller andre situationer, hvor der er behov for en voksen. Forældrene kan også kontakte Jim direkte.
Vi anbefaler som udgangspunkt, at unge under 18 år rejser sammen med en voksen. Hvis en ung deltager rejser uden sin egen voksne ledsager, kan muligheden for at følges med Jim eller andre voksne deltagere aftales individuelt.
Er deltageren under 15 år, kan deltagelse i særlige tilfælde være mulig sammen med en voksen ledsager. Kontakt os inden tilmelding, så vi kan tale om mulighederne.
02 / TRÆNINGEN
DIN CAMP.
DIT TEMPO.
Dit medlemskab giver adgang til hold hos Bang Tao Muay Thai & MMA. Sammensæt dine dage efter dit niveau og din energi.
MUAY THAI
& KICKBOXING
Arbejd med teknik, pads og kondition på hold for forskellige niveauer.
MMA &
GRAPPLING
Prøv MMA, brasiliansk jiu-jitsu eller brydning i et stærkt træningsmiljø.
STYRKE &
RECOVERY
Supplér med styrketræning, mobility, yoga eller en dag med roligere tempo.